onsdag den 18. september 2013

Til minde om...

I går fik jeg denne reviderede udgave af min faglige favorit-bog med posten, som forfatteren Rikke Høgsted havde sendt til mig. Jeg mødte hende første gang personligt for nogle måneder siden til et arrangement, hvor vi begge skulle holde foredrag om, hvordan man bedst støtter et menneske gennem sorgen. Men egentlig er hun en af de personer, som på en måde har fulgt med i mit faglige liv gennem de sidste 8 år og som jeg flere gange om ugen er blevet mindet om, når jeg har anbefalet hendes tidligere udgave af bogen til mine klienter.

"Til minde om...en mindebog til børn og unge, der har mistet" er en form for scrapbog, som man kan skrive i, klistre billeder og andet ind i, som har haft betydning for den relation man som barn eller ung har haft til en særlig person, som man nu har mistet. Alette Bertelsens grafiske streg ses igen på den reviderede udgave og bogen har fået et lidt mere nutidigt og moderne look, som passer til flere aldersgrupper.

Hele vejen gennem bogen bliver man som barn eller ung hjulpet trygt og godt på vej af Rikke Høgsteds spørgsmål og Alette Bertelsens understøttende grafik til at turde åbne op for alle de gode og vigtige historier der bør huskes om det menneske, som de holder af. Min favoritside handler om at sætte sit (fodbold)hold af hjælpere, så den enkelte bliver bevidst om, hvor mange mennesker vi alle har omkring os, der kan bidrage på forskellig vis til at komme gennem sorgen.

Jeg anbefaler stadig bogen til ALLE børn og unge, som har mistet!
Du kan læse mere om bogen på følgende link:
http://www.tilmindeom.dk/index.html

Med ønsket om det bedste for dig og dine nærmeste

Kærlig hilsen

Anna Prip

1 kommentar:

  1. Kære Anna.
    Jeg har selv lige skrevet et indlæg om lige netop mindebogen.
    Hvis du vil kan du læse mere lige her; http://refugiumq.blogspot.dk/2013/10/at-miste-mindebog.html
    Super skøn blog. Jeg nyder at læse med, og få en masse stof til eftertanke.
    //Louise.

    SvarSlet